I nyetablerede haver er det tit et problem, at vinden suser om hjørnerne, hvilket gør det svært at få planterne til at gro. De første år, vi havde vores have, troede vi, at jorden ved et bestemt hushjørne led af traktose, og knoklede derfor med jordforbedring samt eksperimenterede med forskellige slags planter - uden at det hjalp. Da vi ved samme hushjørne havde brug for udbygning af en lækrog, byggede vi en let lille pergola op med en tremmeside i tilknytning til den tremmevæg, vi havde sat op mange år tidligere.

En interimistisk afskærmning af bambusflethegn har givet bøgeplanterne fine vækstbetingelser.

Vi fik læ - og beplantningen blev frodig som aldrig før! Vi havde simpelthen ikke været klar over, at den evindelige lille susen om hjørnet kunne være så ødelæggende for beplantningen. I dag trives sågar storbladede stauder som Bronceblad, Sølvlys og Høstanemone Mahonie og Kaprifolie uden problemer - i læsiden af tremmevæggen.

Omkring husets hovedterrasse havde vi den flotteste hæk af bambus (Sinarundinaria murielae), som gav en utrolig ugenert terrasse med fuldstændig læ. Bladene der raslede i vinden var en hyggelig lyd, når vi sad godt og lunt og drak te bag bambushækken. Inde fra huset virkede bambus-terrassen som en udvidelse af stuerummet, fordi dens vægge var så tætte, og der var et fint farvemæssigt samspil mellem ude og inde. Bambushækkens eneste ulempe var, at den efter regn hang ud over hele terrassen, så der kun var lidt plads at færdes på, og at den var umulig at passere uden at blive pladdervåd. I sin helhed var den ubetinget et aktiv for både hus og have. Men i sommeren 1995 blomstrede den, og vi nærmest græd over, at vores bedste og mest private uderum var ved at gå til.

Tidligt i foråret 1996 blev alle planterne gravet op (et hestearbejde, men ikke så slemt som når det drejer sig om sunde planter). En række bøgeplanter blev sat i stedet, og stuen inden for ændrede helt karakter. Da vores have ligger ud til en offentlig sti, og der pludselig blev indblik herfra, lavede vi en interimistisk afskærmning inden for bøgehækken af de nedlagte bambus. Nærmest som et "dyrehavehegn" af bambusstokke, der blev flettet ind over et skelet af stolper og lægter. Det var et meget stort arbejde, og derfor blev det kun til et hegn i den ene side af terrassen, hvilket vi ærgrer os over i dag.

En let pergola med tremmeside er effektiv til at fjerne vindens susen rundt om et hushjørne.

Den anden side af terrassen burde også have haft et hegn. Ikke af hensyn til os, men af hensyn til bøgeplanterne, som er meget længere fremme, hvor der er læ. Derfor vil vi til efteråret flytte hegnet over til den anden side af terrassen, så vi i løbet af næste sommer kan få en tæt hæk til alle sider. På den måde vil det sammenlagt tage tre kalenderår og fire somre at få en acceptabel bøgehæk, hvilket må siges at være hurtigt.

Vi er spændt på, hvordan det vil påvirke stuen fremover, når bøgehækken i vintertiden domineres af de brune blade - måske giver det anledning til nye farver indendørs!

Læ opnås bedste, hvor afskærmningen har en vis gennemtrængelighed - det er derfor planter er så gode. Vil man selv etablere faste hegn - interimistiske eller blivende - er det vigtigt at sikre en vis gennemtrængelighed for vinden, da der eller skabes turbulens. Uanset om man opbygger hegnet af præfabrikerede elementer fra byggemarkedet eller konstruerer det selv, er det væsentligt at tænke på, at hegnets primære funktion er understøtte beplantningen både visuelt og funktionelt. Det må derfor må ikke virke dominerende - med mindre det indgår i en større konstruktiv sammenhæng. I så fald vil det være en god idé at benytte samme type beklædning som på den tilgrænsende bygning, så anlægget fremtræder som en helhed.