|
Eksempel
- Eksempel på haveplan for nyanlagt have.
Udgangspunktet for havens indretning er, at den skal være enkel og kunne hvile i sig
selv, dvs. nem at holde. Afslappet og samtidig under kontrol. Udsyn mod nord skal bevares,
og tilsvarende mod syd, men der bør samtidig være læ. Gerne en mindre køkkenhave, som
er afgrænset af hæk. Blomsterbede med skovbundsplanter, hvor farverne passer sammen.
Hovedideen med haveplanen er at haven opdeles i rum af interne hække, der samtidig
giver læ.
Havens hoveddisponering er følgende:
- Forhaven (A)
- Vestterrassen (B)
- Sydterrassen (C)
- Køkkenhaven (D)
- Græsplænen (E)
- og stien (F)
Klik på de markerede områder på kortet for at se en nærmere beskrivelse. (Stor tegning)
A. Forhaven.
Forhaven præges af egepur opdelt i kvadrater, med et mindre træ i det ene. Langs
muren et smalt bed med blomster.
B. Vestterrassen.
Vestterrassen er omkranset af en hæk af paradisæble, som giver læ til en uformel
opholdsplads, hvorfra der er udsyn mod nord. Der underplantes med en helt lav
bunddækkeplante, med mindre man vælger at lade planterne stå direkte i græsplænen. (I
givet fald bør planterne de første år holdes fri af græsset). Mellem hæk og
paradisæble bør der også på lang sigt være plads til en lille sti, så der er plads
til at klippe hækken. Op ad husets vestgavl plantes der klatrehortensia eller andre
klatreplanter, der ikke er for vindfølsomme. Som overstander til opholdspladsen sættes
en gruppe af birketræer.
C. Sydterrassen.
Sydterrassen omkranses af en tæt hæk af uklippede, blomstrende buske, som ikke bliver
højere, end at man stående kan kikke ud over dem, mens man siddende vil være i læ.
F.eks. uægte jasmin, som underplantes med en lav bunddækkeplante, der tåler både sol
og halvskygge, f.eks. citrontimian. Afgrænsningens form medfører, at der bliver mulighed
for at komme lidt mere fri af huset, så der skulle være større chance for morgensol på
terrassen. Ved at lade hækkene overlappe hinanden skabes der lettere læ. Halvskygge på
terrassen i middagstimerne skabes af et mindre træ, som f.eks. paradisæble. Arealet
inden for hækken befæstes som en sammenhængende flade.
D. Køkkenhaven.
Køkkenhaven omkranses af en lavere hæk af fjeldribs, som klippes i en stram form.
Hækkens funktion er dels at give en synsmæssig adskillelse ind mod haven, dels at skabe
læ til sartere vækster. Indtil arealet tages i brug til køkkenhave, kan det
f.eks.benyttes til legeareal for børnene og bålplads.
E. Græsplænen.
Denne del giver plads til havens øvrige aktiviteter og afgrænses yderst af hækken,
som omkranser hele haven. Kravene til hækken er, at den skal være tæt og hårdfør samt
danne en smuk ramme om haven hele året. Bøg vil kunne opfylde disse krav, selv om den er
lidt langsommere til at komme op end liguster. Til gengæld svides den ikke af frost som
liguster.
Mod stien langs vestskellet plantes på skråningen en række mindre, blomstrende buske
som overgang mellem hæk og græs. Buskene bør placeres med en passende afstand fra
hækken, så der også på længere sigt er mulighed for at komme til at klippe den
yderste hæk, dvs. mindst 1½ m fra dennes midte. Afhængig af den valgte plantes
bunddækkende evne bør der underplantes med en skyggetålende bunddækkeplante. Mod syd
afgrænses haverummet af tre frugttræer, som bør placeres så langt inde i haven, at der
også på lang sigt er mulighed for at kunne gå langs hækken, bl.a. når den skal
klippes.
F. Stien.
Arealet bag huset, som forbinder for- og baghaven, er domineret af en befæstet sti.
Langs denne kan plantes frugtbærende buske som solbær, ribs og stikkelsbær eller hvad
der nu ønskes. Desuden vil der være gode muligheder for espalierede planter op ad muren,
som f.eks. brombær. Jorden mellem buskene bør være dækket af en helt lav, delvist
skyggetålende bundplante, som holder ukrudtet væk, f.eks. vårkærminde.
NB. Det anbefales, at der foretages en jordbundsanalyse inden plantning.
Når man foretager tilplantning, er det vigtigt, at der holdes en ordentlig afstand
mellem planterne, så de ikke vokser ind i hinanden - specielt mellem hækken og buskene.
Selv om det bruger lidt mere af den dyrebare plads, vil det lønne sig i længden, fordi
planterne vil blive kønnere, når de ikke bliver klemt. Desuden er det er mindre
arbejdskrævende, når man slipper for unødvendigt klippearbejde.
I arealer, der ikke forventes beplantet den første sommer – f.eks. et staudebed-
kan der sås honningurt (grønafgrøde, billig), som står med et pur af blå blomster
hele sommeren. På denne måde kan selv uudnyttede arealer komme til at se tiltalende ud
og man har samtidig mulighed for at vurdere, om bedet er placeret det rigtige sted. Hvis
det skal rykkes lidt, er det blot at flytte nogle græstørv.
Planteliste.
| Bed nr. |
Mærke |
Plante |
Antal i alt |
Planteafst. / Pl. pr. m2 |
Bemærkninger |
1 |
|
Quercus petraea
(eg) |
275 |
5 pl. pr. m2 |
Klippes som pur. Plantes som vist på principskitsen |
1 |
|
Hedera hibernica ’Hestor’ Dafo
vedbend
Krybende vækst med lange hurtigtvoksende ranker. Tæt bunddækkende. Store blade.
Hårdfør. |
120 |
3-5 pl. pr.m2 |
|
2 |
|
Betula utilis
(himalajabirk)
Mellemstort ofte flerstammet træ, 10-15 m højt
Barken skinnende hvid |
1 |
|
|
3 |
|
Geranium platypetalum
(storkenæb),
blå-violette blomster juni-juli, flot løv, som holder til frosten kommer. Skygge og
tørketålende |
28 |
4 pl. pr. m2 |
Imellem planterne kan der lægges tidlige forårsløg som
erantis, vintergækker, krokus, påske og pinseliljer. |
4 |
|
Deutzia gracilis
(stjernetop)
Tæt fingrenet kuppelformet busk, ca. 1 m høj, små hvide blomster i juni |
21 |
2-3 pl. pr. m |
Imellem planterne kan der lægges tidlige forårsløg som
erantis, vintergækker og krokus. |
5 |
|
Malus sargentii
(paradisæble)
Ca. 2-3 m høj og bred busk hvide blomster maj-juni, små røde frugter efterår.
Hårdfør og vindfør. |
25-35 |
2-3 pl. pr. m |
Kan klippes. |
5 |
|
Waldsteinia ternata
(guldjordbær)
Ligner lidt jordbær med gule blomster i april-maj.
Tæt, tæppedannende, vintergrøn |
150 |
9 pl. pr. m2 |
Plantes under paradisæble i en ca. 1 m bred bræmme for at
hindre græs eller ukrudt i den zone, hvor plæneklipperen ikke kan nå ind, når buskene
er vokset til. |
6 |
|
Betula utilis
(himalajabirk)
Mellemstort ofte flerstammet træ, 10-15 m højt.
Barken skinnende hvid |
1-2 |
|
Hvis flerstammet, kun ét eksemplar. |
7 |
|
Hydrangea anomalis ssp. Petiolaris
(klatrehortensia)
Blomster juni juli med hvide skærme. Hæftende. |
1 |
|
Sol og skygge. God næringsrig jord. Langsom i starten,
frodig når den kommer i gang. Bør fæstnes i starten. |
7 |
|
Geranium platypetalum
(storkenæb),
blå-violette blomster juni-juli, flot løv, som holder til frosten kommer.
Skygge og tørketålende |
28 |
4 pl. pr. m2 |
|
8 |
|
Fagus sylvatica
(bøg) |
320 |
4 pl. pr. m |
Klippes 1-2 gange i løbet af sommeren. |
9 |
|
Deutzia gracilis
(stjernetop)
Tæt fingrenet kuppelformet busk, ca. 1 m høj, små hvide blomster i juni |
21 |
2-3 pl. pr. m |
Imellem planterne kan der lægges tidlige forårsløg som
erantis, vintergækker og krokus. |
9
(alt) |
|
Geranium ’Rose clair’
(storkenæb.)
Staude,30 cm høj, rosa blomster juni – sept.
Løvet holder indtil frost. |
60 |
6 pl. pr m2 |
God tæt bunddækkeplante.
Imellem planterne kan der
lægges tidlige forårsløg som erantis, vintergækker, krokus, påske og pinseliljer. |
10 |
|
Ribes alpinum ’Hemus’
(fjeldribs) |
54-72 |
3-4 pl. pr. m |
Klippes som hæk |
11 |
|
Philadelphus cymosus ’Bouquet Blanc’
(uægte
jasmin)
tæt kuplet busk, ca. 1½ m høj,
hvide velduftende blomster juni-juli |
26 |
1-2 pl. pr. m |
|
12 |
|
Malus hybr.
(Paradisæble)
moderatvoksende træ 3-4 m højt
’Makamik’: purpurrosa blomster maj.juni eller
’Gorgeus’: hvide blomster |
1 |
|
Træerne bør de første år friholdes for græs i en afstand
af ca. ½ m. Der kan evt. underplantes med guldjordbær (se bed 5). |
12 |
|
Waldsteinia ternata
(guldjordbær)
Ligner lidt jordbær med gule blomster i april-maj.
Tæt, tæppedannende, vintergrøn |
150 |
9 pl. pr. m2 |
. |
13 |
|
Æble ’Ingrid Marie’
(frugttræ)
middelstort mad- og spiseæble |
1 |
|
spises okt.-jan. |
14 |
|
Æble ’James grieve’
(frugttræ)
stort fint spiseæble
plukkes sept. |
1 |
|
spises sept.-okt. |
15 |
|
Blomme ’Opal’
(frugttræ)
Middelstor, blå-gul-rød spiseblomme
spises august |
1 |
|
Bør udtyndes kraftigt inden frugterne modner |
16 |
|
Solbær ’Titania’
(frugtbusk>
store søde og tidlige bær |
3 |
Ca. 1½ m. |
|
16 og 17 |
|
Fragaria vesca
(Skovjordbær)
Næsten vintergrønne bunddækkeplanter med kønt løv. Blomster og små aromatiske
jordbær over en lang periode. |
|
4 pl. pr. m2 |
Breder sig ved udløbere. |
17 |
|
Ribs ’Jonkheer van Tets
(frugtbusk)
store røde bær i lange klaser, sød . Ca. 15-25 juli.
Hvid Hollandsk
frugtbusk
hvid-gule søde bær i lange klaser. Midt i juli. |
1 |
|
|
17 |
|
Stikkelsbær ’Invicta’
(frugtbusk)
store ovale grønne bær, både som friske og til frysning. |
2-3 |
|
|
18. |
|
Brombær ’Thornfree’
(frugtbusk)
Tornfri, middelkraftig |
1 |
|
Bør fæstnes til mur. Lidt vintersart |
19 |
|
Lavendula angustifolia ’Munstead’
(lavendel)
Staude ca. 40 cm, blå blomster juni-aug. |
40-45 |
9 bl. pr. m2 |
Stiklinger kan nemt laves selv. |
20 |
|
Cornus mas
(kirsebærkornel)
Stor busk eller lille træ, 4-5 m højt, langsom uregelmæssig vækst. Gule
blomster i små kvaste marts-april. |
1 |
|
Det tager mange år før planten når denne højde. |
21 |
|
Høstanamone, rosa, hvid
Sølvlys, hvid
Storkenæb, blå
Akeleje, blå, violet, rosa
Forårsvortemælk, gul/grøn
Asters, blå, violet, rosa
Lodden løvefod, gul/grøn |
|
|
Et staudebed kan anlægges frit i græsplænen. Plantevalget
vil være afhængig af lysforhold og læ.
De angivne forslag er gode robuste stauder,
som tåler både sol og halvskygge – og er lidt skovbundsagtige. |
|
